Webinar fra IT-Vest

Deltag i webinar om ledelse af digital bæredygtighed

IT-Vest (et samarbejde mellem universiteterne i vest) afholder løbende it-relevante webinarer, kurser o.a.

Torsdag 13. marts 2025 kl. 08:30-09:15 kan du deltage i et webinar med lektor Lise Tordrup og lektor Lars Kristian Hansen, som det seneste års tid begge har forsket i feltet it-ledelse og digital bæredygtighed. 

På webinaret vil de to oplægsholdere fokusere på en række principper for, hvordan man som leder kan arbejde med digital bæredygtighed. Undervejs vil de bl.a. berøre, hvordan samspil og gensidig forståelse mellem it og forretning kan højne niveauet af digitale, bæredygtige tiltag, og hvordan man kan arbejde med en procedure for måling af KPI’er, f.eks. Co2. Derudover vil de også komme ind på, hvordan man kan implementere princippper for digital bæredygtig i organisationen. 

Læs mere om webinaret, baggrund og andre perspektiver hos IT-Vest.

Tilmelding sker via dette link

 

IT-Vest har tidligere afholdt et webinar om optimering af software med henblik på at spare energi igennem forbedring af softwarearkitekturen.

Softwarearkitektur dækker over metoder og teknikker til at opdele vores softwaresystemer på en måde, så vi forhåbentlig skaber den bedste balance mellem konkurrerende kvalitetsattributter såsom let vedligehold, høj ydelse, sikkerhed, oppetid, osv. Ofte glemmer softwarearkitekter og -udviklere dog at kigge på energi-effektivitet som en central kvalitetsattribut. Med en overordnet klimakrise som baggrund er det imidlertid en kvalitet, som udviklere skal til at forholde sig nøje til, ifølge lektor Henrik Bærbak Christensen, for hvad hjælper det med en cool microservicearkitektur, hvis den ikke kan spare energi i forhold til den klassiske monolit?

Optagelsen kan ses her hos IT-Vest.

13. marts 2025
13. marts 2025
IT-Vest
Virtuelt live

Webinar