Teknologiforståelse bliver undervisningsfag på læreruddannelsen i Roskilde
Professionshøjskolen Absalon udbyder fra 1. februar 2025 teknologiforståelse som undervisningsfag på læreruddannelsen i Roskilde. Lærerstuderende skal bl.a. undervises i hvordan man skaber sit eget sociale medie.
Teknologi forståelse på uddannelsesinstitutioner har længe været efterspurgt, bl.a. fra ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler. I april udgav de en rapport, hvori de anbefaler, at ledelsen på den enkelte skole sætter fokus på digitalisering, herunder kunstig intelligens som et redskab til læring.
Anbefalingerne mødte opbakning fra bl.a. DGS og Malene Grandjean Fhv. vicedirektør, Nordvestsjælland Erhvervs- og Gymnasieuddannelser. Begge pointerede dog, at langt fra alle lærer er klædt på til at bære opgaven. Hvis ledelsen på de enkelte skoler selv er ansvarlige for at komme i mål med anbefalingerne, så kræver det midler til at uddanne og efteruddanne lærer i teknologi forståelse.
IT forståelse til lærerstuderende
"På Absalon vil vi gerne forberede vores studerende til fremtiden. Derfor er det meget glædeligt, at ministeriet nu har godkendt, at vi kan udbyde teknologiforståelse som fag" fortæller Stina Møllenbach, der er centerchef for Skole og Læring. Investeringen i lærerstuderendes IT-kompetencer kommer potentielt tifold tilbage, da de bringer deres kompetencer med sig i deres undervisning til eleverne.
Med undervisningsfaget i teknologiforståelse vil fremtidige lærerstuderende på Professionshøjskolen Absalon bl.a. undervises i, hvordan man skaber sit eget sociale medier - eller blive sat til at undersøge, hvordan man kan bruge teknologi til at udtrykke sig kreativt. Etiske diskussioner om de flydende grænser såsom, hvornår det er maskinen, og hvornår det er mennesket, der har skabt et kreativt værk, vil også blive taget op.
Ifølge Stina Møllenbach så handler teknologiforståelse ikke om at skabe forbud:
"Lige nu er der heftig debat om at forbyde skærme i skolen. Men hvis vi kun går forbudsvejen og forbyder al brug af skærm i undervisningen, så lærer børn ikke at forholde sig til dem – og slet ikke at forholde sig kritisk. Skolen skal skabe rammerne for, at skærme bruges med omtanke og faglighed”.
Vi skylder vores børn IT-forståelse
Ifølge Bjarke Lindsø Andersen, der er lektor og ph.d. på læreruddannelsen i Roskilde, så skal man i fag med teknologi som omdrejningspunkt tilbyde børn en måde at udtrykke sig på - på lige fod med en tekst i dansk eller bevægelse i idræt."Teknologi er en udtryksform, der er vital for vores samfund. Det er en praktisk, men også kreativ måde at udtrykke sig på. Vi skylder vores børn at styrke dem i den faglighed for eksempel ved at give dem en forståelse af, hvordan digitale datamodeller og algoritmer er bygget op," forklarer Bjarke Lindsø Andersen, lektor og ph.d.
Ifølge Bjarke Lindsø Andersen er der en tydelig bagside for folkeskolen, hvis vi ikke får inkluderet teknologiforståelsen i den. Derfor er det vigtigt at teknologi forståelse ikke blot bliver for udvalgte skoler, men at der på sigt bør undervises i teknologiforståelse som obligatorisk selvstændigt fag allerede fra 1. klasse på alle skole, ifølge Sine Zambach, Jan Damsgaard og Michael E. Caspersen. Det er nødvendigt, hvis vi vil give alle unge de samme vilkår i vores digitale verden. Med det nye fag for lærerstuderende på Absalon er Danmark et skridt tættere på teknologi forståelse for alle elever og på at unge ikke kun bliver IT-forbrugere, men potentielle IT-skabere.
Læs den originale artikel her!