FN's Internet Governance Forum 2025 løber af stablen i Lillestrøm, Oslo
Skal EU-medlemsstaterne nå 2030-målene for digitale færdigheder, er der behov for en styrket indsats. Læs artiklen her og lær hvor du kan styrke dine færdigheder.
Da FN-flaget søndag blev hejst sammen med det norske foran NOVA Spektrum i Lillestrøm uden for Oslo, ophørte norsk lov for en tid med at gælde. I stedet har FN og verdenssamfundet indtaget stedet – aldeles fredeligt – for i en fuld uge fra mandag d. 23. til søndag d. 29. juni 2025 at afholde ’IGF25’ – Internet Governance Forum, det 20. i rækken. Med et opbud på op imod 6000 mennesker fra hele verden udgør IGF2025 en smeltedigel af paneler, oplæg, debatter, samtaler og møder både i korridorer og bilateralt.
Historie
Byen Lillestrøm er it-historisk i sig selv. Som det 2. land i verden blev Norge tilkoblet Internettet i 1973, og det skete her i byen Lillestrøm uden for Oslo, en by der igennem mere end hundrede år har været i front på den teknologiske front med forskning, innovation og fremsynethed.
Internet Governance Forum blev etableret i 2006, for at sikre et multistakeholder forum og platform, hvor regeringer, private virksomheder, civilsamfundet og tekniske eksperter kunne diskutere internetrelaterede politiske spørgsmål på en demokratisk og transparent måde. Initiativtagerne (som repræsenterede forskellige dele af FN-systemet) ønskede fra starten altså et rum for åbne, inkluderende og alsidige samtaler, og selv om 2025 synes at være en markant anden tid på mange måder, er vigtigheden af dette fortsat central.
I løbet af de sidste tyve år har IGF spillet en central rolle i at fremme samarbejde og koordinering på tværs af forskellige sektorer og regioner. IGF har udviklet sig fra at være en årlig begivenhed til at blive et levende økosystem, der forbinder tekniske og politiske domæner og lokale perspektiver med globale. Blandt de ting IGF har interesseret sig for over perioden, står følgende centralt:
- Infrastruktur og adgang: IGF har bidraget til en betydelig stigning i antallet af Internet Exchange Points (IXP'er) i b.la. Afrika, dvs. tilkobling af så mange som muligt i de dele af verden der ikke naturligt eller ellers var blevet en del af det globale internet.
- Multilingual adgang: IGF har fremmet brugen af Internationalized Domain Names (IDN'er) og Universal Acceptance (UA), hvilket har gjort det muligt for millioner af domænenavne at blive registreret i ikke-latinske skriftsystemer.
- Sikkerhed og robusthed: IGF har katalyseret implementeringen af Domain Name System Security Extensions (DNSSEC) og Mutually Agreed Norms for Routing Security (MANRS), hvilket har styrket internettets sikkerhed.
- Lokal engagement og politisk indflydelse: Over 180 nationale og regionale IGF'er (NRI'er) har skabt en decentraliseret rygsøjle for internetstyringsdialoger året rundt.
- Community-centric innovation: IGF har støttet væksten af community-netværk, som har hjulpet med at lukke forbindelseskløfter i underforsynede regioner.
Fra tekniske domæner til globale drøftelser og handling
På det omfattende program med hundredevis af parlamentariske drøftelser, workshops, netværkssessioner, lightning talks, debatter m.m. over fem fulde dage (se programmet på IGF 2025 Sessions | Internet Governance Forum) har IGF 2025 en række presserende emner på dagsordenen – de udgør hver især områder af stor vigtighed, risici og muligheder for forbedring. Nogle kan forekomme teknisk fokuserede mere end samfundsmæssigt centrale, men der er meget (mere) på spil:
- Styring af kunstig intelligens (AI): Diskussioner vil fokusere på de etiske og reguleringsmæssige udfordringer ved AI, samt hvordan man kan sikre ansvarlig og retfærdig brug af teknologier. Hvor ureguleret brug af AI selvsagt allerede ses at medføre misbrug af data og privatliv, hvilket kan påvirke tilliden til internettet og dets frihed, er der initiativer i gang til at mitigere/undgå/imødegå dette.
- Menneskerettigheder og ’emerging technologies’: Hvordan nye teknologier påvirker menneskerettighederne, og hvilke foranstaltninger der kan træffes for at beskytte disse rettigheder. Nye teknologier kan have negative konsekvenser for menneskerettighederne, hvilket kan føre til restriktioner og kontrol; i dansk optik synes en fornuftig vej frem at være balanceret og efter demokratisk dialog.
- Meningsfuld adgang til internettet: Politikker og initiativer for at sikre, at alle har adgang til internettet, især i underforsynede og marginaliserede samfund. Selv i et højt digitaliseret samfund som Danmark er der dele af befolkningen hvis adgang til og brug af internettet ikke ’følger med’
- Internetfragmentering: Bekymringer om, hvordan forskellige nationale og regionale regler kan føre til et fragmenteret internet, og hvordan man kan bevare et åbent og sammenhængende globalt netværk.
- Cybersikkerhed: Bedste praksis og samarbejde for at styrke cybersikkerheden og beskytte mod cybertrusler. Øgede cybertrusler og angreb kan føre til strengere reguleringer og overvågning, hvilket kan begrænse friheden på internettet; vi skal sikre en fremtid hvor censur og kontrol ikke er blandt de anvendte værktøjer.
Hvorfor er det vigtigt!?
I disse år trues selve ideen om at internettet da naturligvis er frit og tilgængeligt for alle i verden. Flere lande påtænker at ’tage internettet hjem’ for derigennem at kunne øge kontrollen med egne befolkninger. Senere i år i 2025 er IGF som forum til fornyet drøftelse; fortsættes arbejdet for at sikre det frie internet ikke, kan det true den åbne demokratiske samtale for os alle.
Det frie internets betydning for kompetenceløft, uddannelse og dannelse i øvrigt kan ikke overdrives. Et eksempel er et tiltag som fx Basic Internet Foundation, BIF, (i øvrigt startet i Lillestrøm på Universitet i Oslos Center for teknologiske systemer), hvor skoler er blevet koblet til internettet i fx Afrika. I Tanzania kan børnene i mere end 200 skoler således tilgå internettet i deres uddannelse.
Lad samtidig BIF være et eksempel på, at handling er nødvendig. At bevare IGF som et multistakeholder-forum er vigtigt i sig selv, men først og fremmest har alle involverede et medansvar for ikke at lade det blive ved dialogen. Som det blev sagt af flere ministre undervejs i såvel den officielle åbning som i uanede parlamentariske debatter, har vi brug for andet og mere end ’snak’ – der skal handling bag ordene.
Og dét kan vi lide fra Dansk IT. Den demokratiske samtale er altafgørende, men skal følges op af handling.
Kilder