Digitale kompetencer - beretning fra Danmarks demokratifestival

Af Jens Henning Ravnsmed, medlem af Dansk IT's Udvalg for digitale kompetencer 

På årets Folkemøde har jeg været på jagt efter indsigter – særligt omkring, hvad der bliver sagt og ment om digitale kompetencer. Det er et emne, som fylder stadig mere i både den politiske debat og vores hverdag. Her deler jeg nogle highlights og mine egne refleksioner over, hvad vi bør satse på i det fremtidige arbejde med at udvikle og understøtte digitale kompetencer – for alle.

AI er kommet for at blive – men vi skal vælge, hvordan vi bruger det

Én erkendelse står klarest efter Folkemødet: AI – eller kunstig intelligens – er ikke en døgnflue. Den er kommet for at blive.

 Men AI er ikke kun en teknologisk opgave. Det er en menneskelig opgave. Hvis vi vil lykkes, skal vi tænke både klogt og med hjertet – og bruge teknologien som en positiv kraft i samfundet. Det kræver, at vi skaber tryghed omkring teknologien – og reel medindflydelse og inddragelse. For digitale kompetencer handler ikke kun om teknik. Det handler om tre forskellige, men tæt forbundne, kompetencefelter:

1. Brugerkompetencer – evnen til at anvende digitale værktøjer effektivt og sikkert.
2. Refleksive kompetencer – evnen til kritisk at vurdere teknologiens konsekvenser og anvendelse.
3. Skaberkompetencer – evnen til at udvikle og tilpasse teknologi til egne behov og samfundets udvikling.

Det er de færreste, der mestrer alle tre. Derfor har vi brug for hinanden – og for samarbejde på tværs af fag, sektorer og erfaring.

Teknologi skal give tryghed – ikke uro

Vi skal bruge AI til at understøtte trivsel, faglig stolthed og autonomi – ikke til at presse tempo og effektivitet for effektivitetens skyld. Derfor er det afgørende, at både arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter får den nødvendige viden og uddannelse, så de kan føre kvalificerede samtaler om teknologiens muligheder og risici. Det handler om forandringsledelse – ikke om at gennemføre forandringer hen over hovedet på folk.

Borgerens digitale kompetencer skal styrkes – med respekt for forskellighed

Et andet stærkt spor på Folkemødet var borgerperspektivet. Vi skal tage digital dannelse alvorligt – særligt i mødet med det offentlige. På sundhedsområdet for eksempel: Her skal digitale kompetencer være en del af behandlingen, ikke en forudsætning for overhovedet at få adgang. Det kræver, at vi differentierer og tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og forudsætninger.

Vi må både benytte og beskytte

Et vigtigt budskab, som gik igen, er behovet for balance: Vi skal bruge AI som vores kritiske og konstruktive ven – og turde eksperimentere med nye løsninger. Men vi skal også turde beskytte det, der virker.

Indkasser ikke effektiviseringsgevinsterne forlods. Vent, til vi ved, om teknologien faktisk skaber værdi.

Vi må ikke være så forsigtige, at vi intet tør. Men vi må heller ikke løbe blindt efter gevinster uden omtanke. Bruger vi teknologien forkert, sætter vi noget endnu større på spil – nemlig velfærden.

Civilsamfundet skal være en del af løsningen

En næsten overset pointe, som flere dog nævnte, er spørgsmålet: Er samfundet blevet for kompliceret? Mange oplever, at detailstyringen er vokset. Hvis vi virkelig mener, at borgerne skal være digitale og handlekraftige, så skal der også være hjælp og support – døgnet rundt. Og det er ikke kun systemets ansvar. Vi skal lukke civilsamfundet ind og invitere det med i løsningen.

Konklusion: Sæt borgeren i centrum

Hvis jeg skal koge mine indtryk ned til ét budskab, så er det dette:

• Vi skal sætte borgeren i centrum – og bruge teknologien til at styrke menneskeligheden, ikke erstatte den.
• Det kræver mod, samarbejde og en vilje til at tænke nyt – og handle sammen.