DSJC Danmark - for digitale kompetencer og jobs er et multi-stakeholder partnerskab med fokus på at sikre digital dannelse, styrke digitale kompetencer og fremme livslang læring i Danmark. Det er en del af et europæisk initiativ, der skal samle viden om digitale kompetencer på en fælles platform (the Digital Skills and Jobs Platform). 

Nationale koalitioner spiller en nøglerolle i at fremme digitale færdigheder ikke kun på nationalt, men også på europæisk plan. De er blandt de vigtigste indholdsleverandører af EU-platformen.

Den danske koalition er et åbent partnerskab med andre interessenter, der fokuserer på at tackle det digitale kompetence-gab og fremme livslang læring i Danmark. Koalitionen er dynamisk, ikke-forpligtende, men til stadighed nysgerrig på at øge kompetenceniveauet for alle (læs: alle!) i Danmark. I 2018 forpligtede interesseorganisationen Dansk IT og dets Udvalg for digitale kompetencer sig til at være tilknytningspunkt (hjemsted) for den danske koalition.

Læs mere om den danske koalition her >

På såvel denne 'lokale' som den samlede europæiske platform tilbyder vi:

• Indsigt i europæiske og nationale initiativer og aktioner inden for digitale færdigheder og jobs
• Uddannelsesmuligheder og karriereudviklingsstøtte
• God praksis, ekspertrådgivning, ressourcer og værktøjer
• Data, forskningsbaserede fakta og tal
• Finansieringsmuligheder
• Nyheder, holdninger og begivenheder

DSJC Danmarks charter

Digitalisering for alle i Danmark
Vi viser veje til, at alle kan blive oplyste og myndige medborgere i et digitalt samfund under konstant udvikling og forandring. Det er vores vision at styrke alle til at blive selvhjulpne personer, der er deltagere og ikke udelukkende brugere i det gennemdigitaliserede samfund. Vi vil have fokus på og tage hensyn til, at alle skal kunne være med, hvilket kræver særskilte indsatser for målgrupper, som har vanskeligt ved at være aktive og medvidende brugere af digitalisering. Samtidigt vil vi have fokus på, hvilke færdigheder – hvilke digitale kompetencer – vi skal have for på oplyst vis at kunne tage stilling til vores deltagelse i det digitalt formede arbejds- og samfundsliv, også før teknologien tages i brug, og før vi involveres konkret.

Det er med andre ord for os ikke alene et spørgsmål om, hvilke tekniske løsninger vi kender til og kan betjene os af, men også et spørgsmål om, hvordan vi bliver i stand til at forholde os kritisk reflekteret og vurdere, hvilke digitalt formidlede eller digitalt dominerede sammenhænge, vi skal indgå i, og hvordan vi indgår i dem. I anden række naturligvis inklusive de digitale værktøjer og løsninger, der byder sig til. Men først i anden række.

Vi vil bl.a. arbejde med følgende områder:

Den digitale arbejdsplads
Der findes næppe en virksomhed eller en jobfunktion i dag, hvor digitalisering ikke spiller en afgørende rolle. Enten direkte ved at digital teknologi er arbejdsredskabet, eller indirekte ved at f.eks. analoge processer og fysiske maskiner understøttes eller styres ved hjælp af digital teknologi.

Det er i dette lys en kendt og indtil videre uløst problemstilling, at der uddannes alt for få IT-professionelle – på nationalt og på europæisk plan – der kan skabe de løsninger, der skal indgå, men det er lige så afgørende, at alle på arbejdsmarkedet besidder tilstrækkeligt med digitale kompetencer til at kunne indgå som bevidste og effektive brugere og i mange tilfælde også medskabere af den teknologi, der udvikles og implementeres.

Det er med andre ord centralt, at der arbejdes for at styrke udbredelsen af et bredt spektrum af digitale kompetencer, der kvalificerer alle på arbejdsmarkedet til at skabe, medskabe og gøre brug af de digitale teknologier, der i fremtiden kun kommer til at spille en endnu større rolle i erhvervs- og arbejdslivet.

Kildekritik på ny
Når vi nu principielt har al viden ved hånden, hvordan anvender vi den så, og hvordan vurderer vi kvaliteten og troværdigheden af den?

Traditionel kildekritik slår ikke til, når kilden principielt set bare er ”internettet” og kilderne til den søgte og anvendte information sjældent – om nogensinde – angives (eksempelvis angiver ”intelligente” chatbots ikke, hvorfra de henter deres svar). Hvilken lid vil vi fæstne til den information, vi kan hente ved hjælpe af de digitale værktøjer, og i hvilke tilfælde, vil vi gøre brug af viden, som kun vi selv kan vurdere og kuratere? At besvare det spørgsmål kræver kompetencer af en helt anden karakter, end dem vi kender fra den analoge verden.

Beskyttelse
Omfanget af cyberkriminalitet er stærkt stigende, og de metoder, de kriminelle anvender, bliver mere og mere sofistikerede og konsekvenserne alvorligere og alvorligere. Derfor skal vi alle kunne forholde os reflekteret til, hvilke trusler vi udsættes for, og hvilke risici vi ønsker at tage.

Det er i denne sammenhæng f.eks. ikke et spørgsmål om, hvilken antivirus-applikation, vi vil gøre brug af, men et spørgsmål om, hvilken viden vi kan opbygge, så vi alle velovervejet kan indgå i digitale relationer, hvor trusler kan optræde, og hvor varsomhed skal udvises. Vi skal f.eks. have tilstrækkelig viden til at kunne vurdere, hvilken risiko en given transaktion er forbundet med, og til at kunne vurdere, om vi ønsker at løbe den.

Datadeling
Nærmest uanset hvad vi foretager os, der er digitalt formidlet, så vil vi afgive data: lokationsdata, personlige oplysninger, interessetilkendegivelser, køb, forespørgsler osv. osv. Med andre ord vil vi efterlade os digitale spor af større eller mindre dybde, hvor vi færdes, og disse spor vil rigtig mange aktører have en interesse i at gemme, behandle og måske ovenikøbet sælge.

Der findes værktøjer og indgreb, der i et vist omfang kan give os kontrol over, hvilke data vi ønsker at afgive og dele, men før vi bringer sådanne værktøjer i brug, skal vi kunne forholde os til, hvilke data om os selv, vi faktisk ønsker at dele, fordi det giver mening eller værdi for os. Det kræver indblik i, hvornår og hvordan digitale aktører opsamler data – også ud over de mest åbenlyse – sådan at vi kan tage de forholdsregler, der er behov for. Det kan både være i form af værktøjer, men også i form af en beslutning om slet ikke at indgå i en given relation eller transaktion.

Den digitale person
Når vi færdes og agerer digitalt, vil såvel de oplysninger, vi bevidst eller ubevidst afgiver, som de digitalt formidlede handlinger, vi gennemfører, efterlade et indtryk af os, som vil udgøre den reelle eller indbildte person, vi fremtræder som i den digitale verden. Med andre ord profileres og viser vi os for andre – det være sig virksomheder eller personer – gennem de digitale spor og ytringer, vi efterlader os. Har vi besøgt bestemte hjemmesider, foretaget indkøb, postet billeder, givet os til kende, udtrykt os holdningsmæssigt eller abonneret på andres synspunkter, er vi i det skjulte eller helt åbent blevet til en digital person, som stemmer eller ikke stemmer overens med den, vi opfatter os selv som.

Det kræver indsigt og stærke digitale kompetencer at tage kontrol eller genvinde kontrol over, hvem jeg er i den digitale verden, hvor den analoge, fysiske tilstedeværelse principielt er udelukket og derfor ikke kan korrigere det billede, der tegnes af mig. Jeg skal med andre ord have forudsætningerne for meget bevidst at kunne håndtere og dosere min adfærd, fordi den gemmes og spredes i et omfang, som langt overskrider, hvad vi kender fra den fysiske verden.

Om det europæiske samarbejde

Digital Skills and Jobs Coalition (DSJC) er et paneuropæisk initiativ, der har til formål at forbinde alle interessenter, som på en eller anden måde arbejder for at løfte både professionelle og borgerorienterede digitale færdigheder. Det er organiseret i form af nationale koalitioner, en for hver medlemsstat, som igen koordineres fra Bruxelles af de tre organisationer Digital Europe, European Schoolnet og All Digital. Disse støtter de nationale koalitioner med oplysningsaktiviteter samt med at lette overførslen af midler, som EU-Kommissionen har afsat til formålet. 

En integreret del af DSJC er at dække både private og offentlige organisationer, herunder repræsentanter for regeringen.

DSJC skal sikre, at hvert europæisk land ikke skal genopfinde den digitale tallerken. DSJC er stedet, hvor vi deler viden, lærer om best practice, skaber kontakt på tværs af brancher og landegrænser og finder de mest optimale løsninger på nutidens digitale problemstillinger.

Vil du være en del af samarbejdet?

Alle organisationer, der arbejder med, eller på anden vis berører digital dannelse, er velkomne til at deltage i arbejdet med DSJC. Hver deltagelse udgør et tilsagn om at fremme tilegnelse (eller videreudvikling) af digitale færdigheder og fremme digitale færdigheder, først og fremmest i Danmark, men også i hele Europa. Fra omfattende uddannelsestiltag til mindre målrettede initiativer, der fokuserer på en specifik samfundsgruppe eller et specifikt fokusområde, tilfører tilsagn merværdi til det digitale færdighedslandskab i Europa.

Tilsagn kan gives af enhver organisation (offentlig eller privat) og repræsenterer konkrete tiltag, der skal bringe digitale færdigheder tættere på alle borgere, arbejdsstyrken, uddannelsessektoren eller fagfolk, der allerede er beskæftiget inden for IKT-området (Information- og kommunikationsteknologi). Vi forventer, at et tilsagn indebærer bl.a. at dele og evt. udarbejde indhold om det arbejde der udføres i organisationen indenfor digital dannelse. Vi tilbyder dertil at dele indhold, arrangementer og andet som I som organisation står for, både på DSJC platformen, men også på vores SoMe sider. Herudover vil indhold også blive delt på et internationalt plant indenfor EU, hvor I får mulighed for, at præsentere det stykke arbejde I udføre indenfor digital dannelse for diverse medlemsstater og dermed føre jeres egen vision ud til et bredere publikum. 

Er du eller din organisation interesserede i at deltage, kontakt da Dansk IT’s sekretariat på dit@dit.dk.