Digital ledelse er i høj grad også analog ledelse

Den digitale ledelse nødvendiggør mere fokuseret analog ledelse, som et afgørende supplement til den digitale ledelse. Jens Henning Ravnsmed ser retrospektivt på sit afslutningsprojekt på masteruddannelsen: ”Hvilken ledelsespraksis fremmer samarbejdsdrevet innovation?”.

Af Jens Henning Ravnsmed, Master i Offentlig ledelse og medlem af redaktionen i DSJC-Danmark.

Dansk IT har udgivet bogen ”Ledelse på tærsklen til et digitalt samfund”, skrevet af Ejvind Jørgensen, Per Tejs Knudsen og Peter Pietras.
Det er en spændende og yderst relevant bog, hvor det indledningsvis præciseres, at den digitale udvikling nødvendiggør at vi ændrer den måde, vi leder på.
Jeg vil påstå, at den digitale ledelse nødvendiggør mere fokuseret analog ledelse, som et afgørende supplement til den digitale ledelse.

I mit afslutningsprojekt, da jeg færdiggjorde min masteruddannelse i offentlig ledelse for 10 år siden, var titlen:
”Hvilken ledelsespraksis fremmer samarbejdsdrevet innovation?”. Jeg har benyttet lejligheden til at genbesøge mine konklusioner, og det har forbavset mig, hvor meget de faktisk rammer plet i den helt aktuelle dialog om at fremme ledelse. Projektet fokuserede på, hvordan lederens personlige stræben efter ledelse kan være med til at fremme samarbejdende innovation. Den enkelte leders måde og evne til at fokusere sin opmærksomhed er et centralt omdrejningspunkt.

Projektet tog udgangspunkt i socialkonstruktivismen som metode. Socialkonstruktivismen antager, at den sociale virkelighed ikke er forudbestemt, men er noget vi skaber gennem en kontinuerlig dialog og dermed konstruerer en social virkelighed. Denne antagelse er baseret på ideen om, at vi gennem dialog skaber nye erkendelser.
Mit casestudie baserede sig på semistrukturerede interviews med ledere på forskellige niveauer i en stor uddannelsesinstitution, som var kendt for deres innovative tilgang til udvikling af uddannelse.
Mit fokus var at se på, hvorledes de enkelte ledere arbejdede med fokuseret opmærksomhed i deres praktiske ledelse.

Jeg nåede frem til følgende antagelser:

  1. En leder skal betragte "forstyrrelser" som mulige konstruktive bidrag til en innovationsproces og fremmer en naturlig proces af interaktion på arbejdspladsen.
  2. Ledere skal praktisere fokuseret opmærksomhed på sig selv og medarbejdere samt interessenter gennem hele innovationsprocessen. De bør give medarbejderne særskilt opmærksomhed.
  3. En leder skal arbejde for at skabe resultater, der kan implementeres, ved at praktisere opmærksomhed på medarbejderens følelser og behov og give plads til både medarbejdersucceser og praktiseret samarbejde.
  4. Lederens fokuserede opmærksomhed og involvering af alle medarbejdere er vigtig for at lykkes med engagement og omstillingsparathed.
  5. Ledere skal fremme en belønningsrespons blandt medarbejderne frem for en trusselreaktion.
  6. Gennem narrative praksisser, som blandt andet omfatter aktiv lytning og brug af "storytelling", vil ledere få et bredere kendskab til, hvad der sker på arbejdspladsen og få mulighed for at gennemføre involverende ændringer i praksis under medejerskab fra alle involverede parter

Selvom det er meget komplekst at engagere sig i innovationsledelse, giver min empiri grundlag for at konkludere, at topledelsens engagement og vilje til at samarbejde skal foregå samtidig med innovationsprocesser. Min konklusion er desuden, at organisationsstrukturen udgør det solide og sikre fundament for udviklet og implementeret innovativ ledelsespraksis på alle niveauer.
Alle tråde i organisationen er en del af et stort komplekst mønster. Ledelse på alle niveauer spiller en rolle i den overordnede udvikling. Når der praktiseres fokuseret opmærksomhed i alle faser af ledelse af innovationsprocesser, opnås involvering samt en højere grad af innovation.

Hvorfor taler jeg så om innovation i sammenhæng med digital ledelse. Det gør jeg, fordi vi her og nu er vidne til den største forandring nogensinde i vores måde at tilgå verden, vores arbejde og vores fritid på. I min forståelse handler innovation om at gode ideer omsættes til handling og giver merværdi for organisationen. Der skal tillige være en dristig og eksperimenterende tilgang, hvor svaret ikke kendes på forhånd.

Her er det i høj grad vigtigt at være opmærksom på, at vi får så mange som muligt med ombord i denne for os alle så vigtige omstillingsproces. Jeg vil opfordre alle organisationer og arbejdspladser til at teste om de nedenfor anførte betragtninger og spørgsmål passer hos jer. Det kan være et første vigtigt skridt til at udøve den rigtige ledelse på tærsklen til et digitalt samfund:

  • Ledelse og innovation skal spille stærkt sammen, hvis det skal lykkes.
  • Ledelsen skal ville innovationen. Det er ikke bare ideer. Der skal gennemføres en realiseret forandring, som skal være synlig for alle på arbejdspladsen.
  • Ledelsen skal turde og ville udfordre konventionen.
  • En organisation er ikke bare struktur, men også personer. Derfor har det personlige lederskab meget stor betydning. Er vi gode til at prioritere det personlige lederskab i vores hverdag?
  • Ledere skal skabe vilkår og rum for udvikling af gode ideer, der også bliver implementeret. Gør vi det?
  • I en dansk ledelsespraksis foregår ledelse i en dialog og i en forhandling på alle niveauer. Det forudsætter at ledelsen lytter og etablerer den bedst mulige dialog. Er vi altid gode til det?
  • Opmærksomheden på sig selv, på medarbejderne og andre aktører er afgørende for innovationssucces.
EU funded project
Jens Henning