Framework kan med hjælp fra AI hjælpe skoler til bedre læringsmiljøer
AI kan hjælpe undervisere med at tilpasse pædagogiske tilgange, der stemmer overens med de unikke kognitive profiler af studerende. Dette kan gøre den akademiske rejse mere rummelig og effektiv, til gavn for alle elever.
Når snakken falder på brug af AI i skolen, føres samtalen ofte over på snyd: Elever der bruger AI til opgaveskrivning og snyder sig selv for læring, eller værre endnu på langsigt bliver dovne. Særligt hvis eleverne har svært ved et fag, kan kunstig intelligens være attraktivt og derfor 'farligt'. Sjældnere er det, at samtalen omhandler læringspotentialet der ligger i AI, men det er netop dette et studie fra Brasilien undersøger. Artiklen er publiceret i Computers and Education: Artificial Intelligence, og omhandler AI's store potentiale til at forbedre læringsmiljøer, især for elever med lærings udfordringer.
Studiet foreslår et FIS(fuzzy interference system) framework opdelt i tre dele. Først (FIS1) tages der højde for, at elever kan have flere handicap (fx ord- og talblindhed, depression, stress og angst osv) og at ikke alle med samme handicap er lige udfordret pga. det specifikke handicap. Eleven skal dernæst vurdere, hvor meget hvert handicap påvirker deres læring på en værdi fra 0 (aldrig) til 3 (altid). Dernæst (FIS2) skal eleverne evaluere, hvilke af 28 læringsstrategier de fortrækker at bruge, igen på en skala fra 0-3. Læringsstrategierne opdeles i selv-regulerende-, kognitive- og emotionelle strategier. Ud fra disse værdier skal AI analyserer, hvor udfordret den aktuelle elev er, hvor højt deres læringspotentiale er, hvilken undervisningstilgang er bedst for eleven (fx 'peer mentoring'), og hvilket læringsteknikker (fx gruppearbejde og læringsplatforme med hjælpe redskaber) (FIS3).
.ashx)
På baggrund af frameworket kan eleverne grupperes i klassen, så de sammensættes med andre elever, der har en læringsprofil magen til dem selv. Hermed kan undervisningen skræddersyes til læringsprofilen, så fx elever der lærer bedst i gruppesamarbejde får flere opgaver der er gruppe relateret. Hermed kan man øge elevernes velværd i skolen såvel som deres læring, hvilket forhåbentligt kan give et positivt feedback-loop.
Derudover viste resultater fra studiet, at særligt elever med dysgrafi, stress, fonologisk ordblindhed og dyskalkuli, oplever udfordringer på performance.
Læs artiklen her.
Studiet foreslår et FIS(fuzzy interference system) framework opdelt i tre dele. Først (FIS1) tages der højde for, at elever kan have flere handicap (fx ord- og talblindhed, depression, stress og angst osv) og at ikke alle med samme handicap er lige udfordret pga. det specifikke handicap. Eleven skal dernæst vurdere, hvor meget hvert handicap påvirker deres læring på en værdi fra 0 (aldrig) til 3 (altid). Dernæst (FIS2) skal eleverne evaluere, hvilke af 28 læringsstrategier de fortrækker at bruge, igen på en skala fra 0-3. Læringsstrategierne opdeles i selv-regulerende-, kognitive- og emotionelle strategier. Ud fra disse værdier skal AI analyserer, hvor udfordret den aktuelle elev er, hvor højt deres læringspotentiale er, hvilken undervisningstilgang er bedst for eleven (fx 'peer mentoring'), og hvilket læringsteknikker (fx gruppearbejde og læringsplatforme med hjælpe redskaber) (FIS3).
På baggrund af frameworket kan eleverne grupperes i klassen, så de sammensættes med andre elever, der har en læringsprofil magen til dem selv. Hermed kan undervisningen skræddersyes til læringsprofilen, så fx elever der lærer bedst i gruppesamarbejde får flere opgaver der er gruppe relateret. Hermed kan man øge elevernes velværd i skolen såvel som deres læring, hvilket forhåbentligt kan give et positivt feedback-loop.
Derudover viste resultater fra studiet, at særligt elever med dysgrafi, stress, fonologisk ordblindhed og dyskalkuli, oplever udfordringer på performance.
Læs artiklen her.