Danmarks statistik: It-anvendelse i befolkningen

Da rapporten er en samling af diverse undersøgelser, er der variation i antallet af respondenter. Her kan du læse en sammenfatning af resultaterne.    

Internet

I 2014 havde omtrent 80% af husholdninger i EU internet, i 2023 er det ca. 93%. Rumænien har set en stor udvikling fra ca. 60% til over 90%, i Tyskland er andelen derimod faldet omkring 4 procentpoint og er dermed nu under EU gennemsnittet.  

Der er dog stadig et stort skel, når man kigger på alder. I Bulgarien og Grækenland er halvt så mange i aldersgruppen 65-74 år ugentligt på internettet (omtrent 2 ud af 5) målt op i mod befolkningens gennemsnit (4 ud af 5), I Danmark er der kun 5 procentpoints forskel (95% vs 90%).  

Sikker internetbrug

Hver femte giver udtryk for, at de mangler viden om sikkerhed; 34% af de ældste respondenter mellem 75-89 år; blandt de yngste (15 år) mener ni ud af ti, at deres viden om it-sikkerhed er tilstrækkelig. ICILS 2023 rapporten fremlagde dog, at kun 22,6% af 8. klasser kan vurdere pålideligheden af information ud fra både indholdet og kommunikationssituationen.

12 pct. af befolkningen mener, at de ikke genkende digital svindel, fx falske hjemmesider, e-mails og sms’er. Blandt de ældre mellem 75-89 år har hver femte udtrykt, at de i mindre grad eller slet ikke kan genkende digital svindel, mens det blandt de unge 15-årige er én ud af ti.

 

E-læring

I alt har 48% af befolkningen i 2024 deltaget i mindst én internetbaseret læringsaktivitet. 30% af de der har gennemført en læringsaktivitet inden for de sidste 3 måneder har gjort det i relation til et uddannelsesforløb, 54% arbejdsrelateret og 50% til private formål.

Andelen af personer med lange videregående uddannelse der svarer, at de har taget online kurser inden for de sidste 3 måneder er blevet større siden 2023 (23% til 29%), mens der ses en nedgang i alle andre uddannelsesgrupper.

Blot 11% af de med grundskole som højest gennemførte uddannelse svarer, at de har været på online kursus. Hvis vigtig videre udvikling og -læring kun bliver for de højtuddannede kan det resultere i stigende ulighed.

Digital kontakt med det offentlige

Tilliden til de offentlige digitale løsninger er steget sammen med bruget. I 2023 er det kun 7% af danskerne der slet ikke anvender offentlige digitale løsninger (41% i alderen 85-89 år).
Mens tilliden er steget fra 78% i 2023 til 82% i år (66% i aldersgruppen 85-89 år). Blot 5 pct. af befolkningen mellem 15-89 år svarer, at de ikke har tillid til de offentlige digitale løsninger.

23% af borgerne oplever, dog at det kan være svært at få indblik i, hvilke oplysninger myndighederne har om dem. Især borgere i aldersgrupperne 15-34 (28%) og 45-54 år (26%) mener, at det er svært at få indsigt i, hvad offentlige myndigheder ved om dem.

Familie og venner er den primære hjælp der søges, når man har problemer med offentlig kontakt (61%), Ni ud af ti af de 15-årige og fire ud af fem af de 75-89 årige fik hjælp herfra. Hvor ældre borgere primært har behov for andres hjælp, fordi kontakten til det offentlige er digital (71%), har 64% af de 15-årige brug for hjælp til at forstå det indholdsmæssige.

 

AI-brug

62% med en lang videregående uddannelse, svarer at de har brugt AI, 38% med en mellem videregående uddannelse, 28% med en kort videregående, gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse og 37% af de der har udført grundskole som sit højeste uddannelsesniveau.

De der ikke bruger AI nævner, er at de ikke har brug for det som hovedårsag (67%), 16% svarer at de ikke kender til værktøjerne, 12% finder det for kompliceret, hvor 11% er bekymret for sikkerhed og beskyttelse af personlige data. 11% svarer andre årsager, om end det ikke er defineret kunne en årsag fx være klimaaftrykket og etisk eller politiske årsager.

 

Læs rapporten her!