Store sprogmodellers (ringe) effekt på arbejdsmarkedet

I deres forskning arbejder arbejdsmarkedsøkonom Anders Humlum og Emile Vestergaard, phd.-studerende på KU, med at afdække og dokumentere relle effekter af 'generativ kunstig intelligens' for individer såvel som organisationer og arbejdsmarkedet. 

I en nylig forskningsartikel, 'Large Language Models, Small Labor Market Effects',  undersøges arbejdsmarkedseffekterne af AI-chatbots ved hjælp af to store adoptionsundersøgelser fra 2023 og 2024, der dækker 11 forskellige erhverv i Danmark. AI-chatbots er blevet udbredt de fleste steder, mens der er stor forskel på om, og i så fald hvordan, arbejdsgivere opfordrer til deres brug; mange implementerer egne, interne AI-modeller, og træningsinitiativer er almindelige. Disse investeringer fra virksomhederne øger adoptionen, mindsker demografiske forskelle i brugen, forbedrer arbejdspladsens nytteværdi og skaber nye jobopgaver. 

På trods af betydelige investeringer er de økonomiske virkninger dog minimale, og Emilie og Anders konkluderer (her forenklet): AI-chatbots har ikke haft nogen betydelig indvirkning på indtjening (for den enkelte) eller registrerede arbejdstimer i nogen erhverv.

Fordele fordamper (føres ikke videre)

Det skorter ikke på 'narrativer' eller fortællinger om, at brugen af generativ kunstig intelligens vil medføre enorme gevinster for os alle, fra den enkelte arbejdstager og akkumuleret til arbejdspladser og videre. 

I undersøgelser af effekter for den enkelte medarbejder finder man ofte markante tidsbesparelser i arbejdsopgaver (typisk ser man i undersøgelser på specifikt afgrænsede opgaver). Mange fortæller om større oplevet kvalitet i arbejdet (næsten halvdelen af brugerne rapporterer dette), og tilmed øget kreativitet, når AI-chatbots hjælper med at generere nye ideer og løsninger. At det burde dryppe af på organisationer og arbejdspladser synes oplagt: Hvis medarbejdernes produktion stiger, vil det være til fordel for virksomhederne.

Det er blot ikke til at se.

Artiklen beskriver hvordan tidsbesparelser (o.a.) ikke synes at 'slå igennem', ligesom brugen af generativ kunstig intelligens i høj grad (både her og i anden forskningslitteratur) ses at skabe nye og andre opgaver for både brugerne selv og for dem omkring dem i organisationen. Gevinster hentet ved én opgave 'fordamper' andre steder i produktionskæden eller organisationen.

Med sin grundige forskning udfordrer de to forfattere den for tiden ellers udbredte fortælling om en forestående arbejdsmarkedstransformation på grund af generativ AI (jobbene forsvinder, AI tager arbejdet fra os etc.). Selv om adoption af AI-værktøjer har været hurtig, og mange virksomhederne har investeret stort i at udnytte teknologiens potentiale, forbliver de økonomiske virkninger små. Trægheden i arbejdsmarkedet er medvirkende til at vi ikke ser økonomiske virkninger endnu, men der synes at være grund til ikke ubetinget at stole på, at produktivitetsgevinster fra AI-chatbots lader sig oversætte til indtjeningsvækst.


Hvad betyder det for de digitale kompetencer?

Forfatterne fremhæver, at de digitale kompetencer, som arbejdsstyrken skal besidde, omfatter evnen til at bruge AI-chatbots effektivt. Dette inkluderer:

• Tidsbesparelse: AI-chatbots kan spare tid på tværs af alle udsatte erhverv, med tidsbesparelser rapporteret af langt over halvdelen af respondenterne (genAI-brugerne)
• Forbedret arbejdskvalitet og kreativitet: Næsten halvdelen af brugerne rapporterer forbedringer i arbejdskvalitet og øget kreativitet.
• Nye jobopgaver: AI-chatbots skaber nye jobopgaver for en (mindre) del af arbejdstagerne; herunder nogle, der ikke selv bruger værktøjerne. Det i sig selv betyder at 'gevinster' af generativ kunstig intelligens skal ses i en større skala end for den enkelte medarbejder for den enkelte opgaveløsning.

Links

• Find den oprindelige artikel, 'Large Language Models, Small Labor Market Effects', hos SSRN
• Find Emilie Vestergaard på LinkedIn
• Find Anders Humlum på LInkedIn
• Læs mere om Anders' forskning hos University of Chicago