Trods stor AI hype, er det de færreste der bruger det dagligt

Undersøgelsen og dens metode

Reuters institut har publiceret en stor undersøgelse af borgeres kendskab, brug og holdninger til AI. Lidt over 2000 respondenter fra Argentina, Danmark, Frankrig, Japan, Storbritannien og USA har svaret på spørgeskemaet, og viser nogle interessante tendenser og forskelle mellem landene. Respondenterne har tilgået spørgeskemaet online, og der er derfor større sandsynlighed for, at de  folk der er online til dagligt er overrepræsenteret. Derudover er højtuddannede overrepræsenteret, da spørgeskemaet er frivilligt udfyldt.

Borgernes kendskab til AI: 

ChatGPT er langt det mest populære generative AI-produkt blandt befolkningen både i kendskab og brug – omkring 50 % i de seks adspurgte lande har hørt om det. Med 41% er Argentina det land, hvor færrest har kendskab til ChatGPT, hvor Danmark med 61 % er det land hvor flest har hørt om det.

AI'er såsom Midjourney og Perplexity, der er bygget af specialiserede AI-virksomheder, er endnu ikke blevet genkendte navne blandt offentligheden. Det reflekterer, at nye medier bygger ovenpå gamle, og at de allerede større Tech-firmaer har en fordel i AI løbet. I Danmark er Snapchats AI, My AI, den anden mest genkendte AI, og dermed er Danmark det land hvor flest kendte til den (29%, efterfulgt af USA med 21%). My AI sigter i højere grad efter det yngre publikum som befinder sig på Snapchat. Ifølge Børns Vilkår er menneskeliggjorte AI-chatbots som denne problematiske især for ensomme og udsatte børn (læs mere om dette i vores artikel her).

Man kan også se i tabellen at amerikanske borgers kendskab til AI rækker mere bredt end i de andre lande, hvor ChatGPTs dominans er mere markant. Dette er trods, at ChatGPT i flere omgange er kommet i karambollage med europæisk GDPR lovgivning. Det kunne pege på, at AI konkurrencen på det amerikanske marked er en smule mere ligeligt, da borgerne har kendskab til flere muligheder.   

Selvom der generelt er en udbredt bevidsthed om generativ AI, har et betydeligt mindretal af offentligheden – mellem 19 % (i Japan og USA) og 30% (i Storbritannien)  ikke hørt om nogen af de mest populære AI-værktøjer.  Storbritannien topper listen af mindst kendskab med 6 pct. point mere end Frankrig, hvor anden færrest har kendskab til AI virksomhederne. 

Hvor mange bruger AI?

Om end mange kender til ChatGPT er hyppig brug blandt respondenterne sjældent, kun 1% bruger det dagligt i Japan, 2% i Frankrig og Storbritannien, 3% i Danmark og 7% i USA. Mange af dem, der siger, at de har brugt generativ kunstig intelligens, har kun brugt det en eller to gange. Det er altså endnu ikke blevet en del af folks rutinemæssige internetbrug. Hypen om AI's eksplicitte påvirkning på borgernes dagligdag kan i nogen grad siges at være pustet op, når mange borgerer enten ikke ved hvornår og til hvad det kan bruges, eller fortrækker at bruge andre løsninger. Det bliver interessant, at se hvordan - og om - disse tal påvirkes, når Googles nye søgesystem ai overviews udvides til at inkludere lande udenfor USA, og om brugerne faktisk fortrækker det konventionelle keyword-søgesystem over prompts. 

Med hensyn til brug, er ChatGPT det klart mest udbredte generative AI-værktøj i de seks undersøgte lande, to eller tre gange mere udbredt end de næstmest anvendte produkter, Google Gemini og Microsoft Copilot. Særligt i Danmark er denne tendens markant: med 35% af respondenter der har brugt ChatGPT minimum en gang, topper Danmark listen over hvilke af de 6 lande der bruger det mest. Tilgengæld placerer Danmark sig i bunden med 6%, når det kommer til brug af google gemini og microsoft copilot . 
Tallet skal dog tages med et gran salt, da respondenter er mindre tilbøjelige til at genkende 'usynlig AI', hvor de måske er stødt på funktionaliteter, der delvist er afhængige af generativ AI, men som ikke henleder så meget opmærksomhed på det.



Brug af ChatGPT er lidt mere almindelig blandt mænd og personer med højere uddannelsesniveau, men de største forskelle ses ved aldersgrupper, hvor yngre mennesker er meget mere tilbøjelige til at have brugt det, og til at bruge det regelmæssigt. I gennemsnit på tværs af alle seks lande siger 16 % af dem på 55 år og derover, at de har brugt ChatGPT mindst én gang, sammenlignet med 56 % af 18-24-årige. Men selv blandt denne aldersgruppe er det kun 27% der bruger det dagligt eller ugentligt.


Hvad er borgernes holdning til AI?

Den yngre befolkningsgruppe er i alle lande mere tilbøjelige til at tro, at generativ kunstig intelligens vil have en stor indflydelse på almindelige mennesker i de næste fem år. Yngre mennesker, selvom de stadig ofte er skeptiske; er mere tilbøjelige til at sige, at de stoler på institutioner og sektorer vil bruge generativ AI ansvarligt, og mindre tilbøjelige til at udtrykke mistillid. Denne tendens er tydeligst i de sektorer, der betragtes med størst skepsis af offentligheden som helhed, herunder regeringen, politikere og almindelige mennesker, såvel som nyhedsmedier, sociale medier og søgemaskiner.

Adspurgt om generativ kunstig intelligens vil gøre forskellige sektorer bedre eller værre, er der betydelig optimisme omkring videnskab, sundhedsvæsen og mange daglige rutineaktiviteter, herunder i medieområdet og underholdning (hvor der er 17 procentpoint flere optimister end pessimister) og betydelig pessimisme angående spørgsmål relateret til leveomkostninger, jobsikkerhed og nyheder (8 procentpoint flere pessimister end optimister). 



Da respondenter blev adspurgt om de tror, at generativ AI vil gøre deres liv bedre eller værre, var fire af de seks omfattede lande mere optimistiske end pessimistiske (eksklusiv Frankrig og Storbritannien). De fleste har dog ingen stærke holdninger til spørgsmålet, hvilket afspejler at de færreste selv bruger det i deres dagligdag. 
Yderligere mener et betydeligt mindretal, at det vil gøre deres liv værre. Når respondenter bliver spurgt, om generativ AI vil gøre samfundet bedre eller værre, er de generelt mere pessimistiske end da de bliver spurgt om kunstig intelligens påvirkning på deres eget liv. 


Hvordan bruger borgerne AI? 



Trods meget snak om, hvordan AI påvirker uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet, er folk mere tilbøjelige til at bruge AI i deres privatliv fremfor til uddannelse og arbejde. Dette gør sig gældende i alle lande på nær Argentina.

I gennemsnit på tværs af de seks lande svarer 24 %, at de har brugt generativ AI til at få information (24%): fx siger (11%), at de har brugt det til at besvare faktuelle spørgsmål, 10% har brugt det til at spørge om råd, 9% til at generere ideer og 8% til opsummering af tekster. Kun 5 % på tværs af de seks omfattede lande siger, at de har brugt generativ kunstig intelligens til at få de seneste nyheder.

28% svarer at de har brugt det til at skabe medier, det omfatter oprettelse af billeder (9%), lyd (3%), video (4%) og kode (5%). Når det kommer til at skabe tekst mere specifikt, rapporterer 9%, at de bruger generativ AI til at skrive e-mails, essays (8%) og til kreativ skrivning (f.eks. historier og digte) (7%). Mange af de der har brugt generativ AI til at skabe medier, har bare leget eller eksperimenteret (11%) fremfor at bruge det til at fuldføre en specifik opgave. På mange måder er kunstig intelligens stadig i sin start fase og folk er ved at vende sig til det og udvikle deres kompetencer i brug af AI. 



Læs hele undersøgelse her.