Værktøj: e-CF Exlorer

Tjek selv dine digitale færdigheder - uforpligtende, gratis og ligetil.

e-CF - European e-Competence Framework

Mange af de tilgængelige værktøjer til selvtest af digitale færdigheder har 'borgere' i primært fokus. Ikke den her. Det europæiske rammeværk for digitale kompetencer til professionelle, e-Competences Framework eller e-CF er til dig der arbejder professionelt med it og digitalisering - fuldt ud, delvis eller indirekte. Man kan her sagtens hævde, at det dækker langt de fleste, hvis ikke alle, men vi er ikke desto mindre på mange forskellige niveauer.

Den europæiske 'norm' og det tilhørende rammeværk spænder over hele 41 'kompetencer' som de anvendes inden for IKT (IT i daglig tale for de fleste) og bruger et 'fælles sprog' for viden, færdigheder og funktioner i meget bred, arbejdsmæssig forstand, inklusive ansvar, leverancer og frekvens. e-CF er derfor ikke til at komme udenom for alle der ønsker at se sig selv - nu og på sigt - i det store billede. 

Brug dette værktøj til at dykke ned i de digitale (professionelle) færdigheder der skal til, se dem beskrevet og foldet ud i forhold til 30 'roller' og profiler som den euopæiske standardiseringskomité (The European Committee for Standardization, CEN) har udarbejdet. Det er de roller som it-professionelle dækker - det er disse roller der i praksis 'bruger' de mange kompetencer.

Der er nok at komme i gang med ... du fortryder det ikke.

Prøv selv

Bliv klogere, tag springet ud på det dybe digitale vand - det kan bringe dig langt: e-CF Explorer ITPE (itprofessionalism.org)

EU funded project