SMV-cyberknowhow: Gratis kursus i cybersikkerhed

Er du medlem af IDA og arbejder i en privat virksomhed med under 250 ansatte? Så har du lige nu mulighed at ansøge om plads til et gratis cybersecurity kursus til en værdi af 85.000 kr. Hvis du er 55+ prioriteteres din ansøgning højere.

Hænder holder en digitalt lås

Årets ISC2 undersøgelse viste, at EU i 2024 mangler 299.000 cybersecurity-specialister. Det hjælper ikke at stigningen af cybersecurity arbejdsstyrken er stagnerende; mens arbejdstyrken i EU fra 2022 til 2023 steg fra 883.000 til 942.000 cybersecurity fagfolk - altså en stigning på ca. 59.000, så er den fra 2023 til 2024 kun steget med 9.000.  

Samme undersøgelse noterede, at forskellige baggrunde kan hjælpe med at løse talentkløften. Mens IT er den traditionelle vej ind i cybersikkerhed, kommer flere og flere fra forskellige baggrunde. Respondenterne i undersøgelsen, der er fagfolk inden for cyber security, fandt disse forskellige veje lige så befordrende for succesfuld cybersikkerhed. Uanset om de kommer fra et område uden for IT eller mangler en grad, anerkender medarbejderne, at faglig udvikling og certificeringer kan hjælpe med at opkvalificere, når de først er i rollen.

Manglen på cybersecurity-talenter og en stigende cyber trussel mærkes særligt hos SMV'erne, der ikke altid har ressourcerne til at ansætte de efterspurgte cybersecurity-specialister. Projektet Fast track er et initiativ der binder alle disse problemstillinger sammen; mangel på cybersecurity-talenter, up-skilling af andre faggrupper og SMV'ers haltende cybersecurity. 

 

Fast Track - kompetencer til cybersikkerhed 

Projektets mål er at gøre 370 borgere i stand til at håndtere cybersikkerheden i mindre danske virksomheder gennem gratis intensiv kursus, og hermed reducere manglen på cybersikkerhedskompetencer i dansk erhvervsliv og højne déts konkurrenceevne. Dette er gjort muligt af Industriens Fond der har støttet med 14 millioner kroner.  

Projektet kører i 4 seperate (initiativer) uddannelses spor med fokus på henholdsvis: 


  • Neurodivergente (Neuro-Cyberknowhow) - ledt af Specialisterne og udføres sammen med IT-Branchen (ITB), Kommuner over hele landet, og Skillsoft.
  • Kvinder med flygtninge eller migranter baggrund (Female-Cyberknowhow) - ledt af ReDI School of Digitale Integration DK og udføres sammen med SANS Institute og Dansk Erhverv. Læs mere om REeDI School her: ReDI School introducere 20 kvinder fra Ukraine til UX, iværksætteri og deignmetoder.
  • Ledige akademikere (Bonus-Cyberknowhow) - ledt af Aarhus Universitet og udføres sammen med partnerne Happy42, Århus Kommune, Microsoft, Tech Security Space og Akademikerne.
  • Seniorer og it-ansatte i SMV'er (SMV-Cyberknowhow) - ledt af IDA og Evergreen Alliance. 

Derudover har projekterne også en mentorordning til at facilitere og understøtte mødet mellem den nye medarbejder og deres ansættelsessted.

Projekterne kører fra slut 2023 til og med 2025, derfor er flere af initiativerne færdigudviklet, men er du senior og it-ansat har du heldigvis fortsat mulighed for at blive optaget gratis på et forløb til en pris af 85.000 kr.

 

SMV-Cyberknowhow

På forløbet, får du grundlæggende viden og værktøjer inden for netværkssikkerhed, cybersikkerhed og risikostyring. Derudover får du viden om regulering og overholdelse af standarder. Herefter bliver du bannerfører for at bringe din nye viden ud til dine kolleger. Deltagerne modtager blandt andet en pakke med fire forskellige certificeringer, som er særligt valgt til at dække sikkerhedsbehov hos mindre danske virksomheder.

Forløbets fundament består pt. af fire certificeringsforløb, inklusive eksamen, særligt tilpasset danske virksomheder under 250 medarbejdere: 

  • SC900 (Security, Compliance og Identity Fundamentals)
  • CompTIA - Security+ (ift. sikkerhedspolitikker, standarder og procedurer) 
  • ISC2 - Certified in Cybersecurity (ift. at udføre kerne-sikkerhedsfunktioner) 
  • Introduktion til rammeværker samt NIS2 (her bliver du introduceret til cybersikkerhedslovgivning, samt dialog og værktøjer i forhold til, hvad der kræves for at leve op til fx NIS2).

Formelle krav

Er du medlem af IDA, og arbejder i en privat virksomhed med mindre end 250 ansatte, kan du ansøge om det gratis og intensive efteruddannelsesforløb i cybersikkerhed. Ansøgere der er 55+ år prioriteres. 

Forløbet foregår over en 4 måneders periode med opstart i februar og september 2025 og du kan forvente at bruge min. 2 arbejdsdage månedligt til læring. 
Du behøver ikke at være IT-specialist, du vil som forberedelse få mulighed for at erhverve basale tekniske begreber ift. sikkerhed.

Ansøg på linket her!

 

Migranter , Personer med over 10 års arbejdserfaring, Personer der kræver omskoling
Kursus
Projekt baseret, Arbejdsbaseret
Op til seks måneder
Ja
Ja
3. februar 2025
Deltid
Læringsaktivitet
Ja
EU funded project