Branchefællesskab for it-professionelle inden for cybersikkerhed

Kompetenceløft igennem træning og i fællesskaber

I et samarbejde mellem tre virksomheder og Dansk IT inviteres alle interesserede indenfor i et fælleskab for cyberinteresserede, it-professionelle og andre. Et stærkt fagligt fællesskab, forstås.

Vi lærer bedst i fælleskab 

Fra august 2024 til august 2025 afholdes en række events (online og on-site), hvor forskellige værktøjer og platforme til træning af cyberberedskab øves. Vi både redteamer og blueteamer undervejs og bruger tid på opsamlinger, diskussioner og netværk.

På basis af det fællesskab udarbejder projektets deltagere flere dokumenter der gøres offentligt tilgængelige og løbende forbedres. Det bliver Best practices for god teknisk cybersikkerhedstræning med guidelines til sikring af, at læringer gives videre.

Projektet er støttet med midler fra EU's faglige netværk for cyberaktører  NCC-DK (det danske Nationale Cybersecurity Cordination Centre), der styrker den danske og fælleseuropæiske cybersikkerhedssektor, forøge det danske hjemtag af cybersikkerhedsmidler fra EU samt støtte udvikling og anvendelse af innovative cybersikkerhedsløsninger.

 

Kalender

Hold øje med kalenderen for kommende arrangementer både hos Dansk IT og via de øvrige projektdeltageres kanaler: https://akademi.dit.dk/inspiration/branchefaelleskab-cybersikkerhed

EU funded project