Digital Stemme: En folkebevægelse for demokratisk digitalisering
Digital Stemme arbejder for at alles stemme bliver hørt i digitaliseringsdebatten, så at tech gavner mennesker og samfund – ikke omvendt.
I dag påvirker tech og digitalisering alle dele af vores liv, og som brugere har vi alt for lidt indflydelse mener den ny stiftede folkebevægelse Digital Stemme. Det fører til problemer som overvågning, misinformation og dårlig teknologi.
Som det står til nu, er det en demokratisk udfordring at magten tipper til de der udvikler teknologien favør, fremfor dem der mærker teknologiens effekter, hvoraf mange er sårbare borgere. Tech skal gavne mennesker og samfund – ikke omvendt. Der skal være balance mellem de to parter, og det kræver brugerinddragelse.
Den bedste måde at modkæmpe demokratiske udfordringer er demokrati, derfor vil Digital Stemme skabe en platform for kollektiv handling, hvor brugernes stemmer bliver hørt. Det skal sikrer fællesskab, frihed og tillid ved at samle brugerne og skabe reel indflydelse på teknologiens udvikling. Danskere er nemlig hverken magtesløse, eller uden muligheder, særligt ikke når de er samlet i flok.
Helt konkret vil Digital Stemme arbejde for at forandre den måde, teknologien udvikles og anvendes på, gennem vidensindsamling, events, eksperimenter og aktivisme. For at teknologi skal gavne mennesker og samfund, kræver det at der lyttes ligeså meget til befolkningen, som til de store tech-firmaer.
Digital Stemme arbejder ud for 5 principper:
- HANDLEKRAFT: Reel magt og kollektiv indflydelse på den digitale teknologi. Borgerne skal være med til at træffe beslutningerne, der former deres liv og samfund.
- FRIHED: Frihed fra manipulerende design, der malker borgernes data og tager deres tid.
- RETTIGHEDER: Borgernes grundlæggende rettigheder gælder også online. Digital Stemme kæmper for digitale løsninger, der styrker demokratiet og beskytter dit privatliv.
- FÆLLESSKAB: Teknologi skal binde os sammen, ikke fjerne os fra hinanden. Digital Stemme vil have digitale rum for ægte samtale og fællesskab – ikke ekkokamre og had.
- ALTERNATIVER: Digitale platforme vi kan stole på. Digital Stemme vil gøre op med tech-giganternes monopol over hverdagens digitale infrastruktur.
Digital stemme består af frivillige, passionerede tech-optimister, der tror på, at ansvarlig og inkluderende teknologi kan skabe store muligheder for samfundet.
Digitale færdigheder indebærer ikke blot at vi skal bruge teknologier, men at vi kan reflekterer over vores brug; men de monopol lignende tilstande Tech giganternes platforme har skabt, gør det svært at handle på sine refleksioner - og her bliver det klart at digitale færdigheder ikke blot er digitale færdigheder, det er demokratiske færdigheder.