EdTech Denmarks nye direktør præsenterer mærkesagerne for 2024

EdTech Denmark arbejder på at øge samarbejde, vækst og innovation inden for læringsteknologier lokalt, nationalt og tilmed internationalt

Fra Danmark overhovedet valgte at gå med i EU-projektet Digital Skills & Jobs Coalition, har Edtech Danmark været en støtte og en sparringspartner. Edtech Danmark er en forening der interesserer sig (indædt) for at skabe varige forbedringer inden for læring og undervisning.

I det foreningen selv kalder krydsfeltet mellem forskning, offentlige institutioner og erhvervsliv, skubber man på for at engagere faglige kræfter og støtte et fælles fokus på komplekse og accelererende temaer. Formålet er at støtte innovation og forretningsudvikling, ikke blot lokalt og nationalt, men også med aktiviteter og dialog i Norden.

Direktør Kurt Gammelgård Nielsen præsenterer foreningens visioner og mærkesager:

Kompetenceudvikling, nu og i fremtiden
Vi er ikke de eneste der taler om vigtigheden af kompetenceløft, men vores fokus er primært på uddannelsessektoren, og vi arbejder på at fremme efteruddannelse og opkvalificering på arbejdsmarkedet. Det at tale om livslæring er én ting i teorien, men vi skal tage dialogen om hvordan og hos hvem ansvaret og bolden lige ligger. At teknologi er en del af det, er vi ikke i tvivl om.

Data, privacy og sikkerhed

Vi har så meget at bygge videre på her i Danmark - vi har kultur ligefrem for at have høje etiske og praktiske standarder, og vi arbejder i foreningen med andre om at udvikle etiske standarder for arbejdet med data. Udover at overholde dansk og europæisk lovgivning, ikke mindst GDPR, er der masser at arbejde videre med for at øge datasikkerhed på tværs af leverandører og aftagere af læringsteknologi.

Erhvervsudvikling
Der er mange barrierer for indkøb af læringsteknologi både offentligt og privat, som vi ser som unødige - dem arbejder vi på at nedbryde. Vækstmæssigt er der til gengæld et potentiale i at udbrede og eksportere danske systemer, dansk knowhow og teknologi inden for uddannelsesteknologi. Og vi arbejder på at øge samarbejde og snitflader mellem systemer, så vi alle løftes og løfter hinanden. 

Uddannelsessektor og forskning 
Vi understøtter, formidler og bringer sammen! Med det som afsæt søger vi at finde flere og bedre muligheder for tilskud til offentlige-private samarbejder omkring, og vi systematiserer og udbreder viden, forskning og innovation indenfor udvikling og anvendelse af læringsteknologi.
  

Læs mere om EdTech Denmark.

EU funded project