Klumme: En tysker fortæller om sin 'digitale rejse' ind i Danmark

Læs Hinnerk Frechs fortælling om forskelligheder og mangler inden for digitale kompetencer

Af: Hinnerk Frech

Følgende er inspireret af min artikel hos DataEthics. I regi af Dansk IT er jeg næstforperson i Dataetisk Ungeråd og finder det derfor også relevant at fortælle om mit møde med et (stærkt) digitaliseret Danmark her.

Danmark praler ofte af sin førende rolle inden for digitalisering. Men med globale kriser som Ruslands angreb på Ukraine og Donald Trumps autoritære drejning, er der opstået spørgsmål om sikkerheden i den danske digitale infrastruktur. For mig kommer dette ikke som en overraskelse. I denne artikel vil jeg fortælle om min personlige rejse fra Tyskland til Danmark og de digitale udfordringer, jeg har mødt.

Digitalt udfordret i Danmark

Da jeg flyttede til Danmark i 2017, blev jeg hurtigt konfronteret med den danske digitaliseringskultur. En sagsbehandler fortalte mig, at jeg skulle passe på med at dele mit CPR-nummer, da min digitale identitet kunne blive stjålet. Dette var nyt for mig, da jeg skulle bruge CPR-nummeret til næsten alt – fra at få et telefonnummer til at tilmelde mig en fodboldklub. I Tyskland var det sjældent, at jeg skulle dele så mange personlige oplysninger.

Jeg følte mig digitalt 'nøgen' og manglede forståelse for, hvordan jeg skulle navigere i det danske digitale landskab. I Tyskland havde jeg en mindre digital datastreg, og jeg var vant til at beskytte mine personlige oplysninger. Jeg havde ikke et CPR-nummer og delte sjældent mit telefonnummer ved online shopping for at undgå svindel.

Over tid har jeg tilegnet mig flere digitale kompetencer. Jeg lærte at bruge NemID (nu MitID) til at logge ind på forskellige hjemmesider, hvilket gjorde digitalt papirarbejde lettere. Jeg blev også mere bevidst om vigtigheden af datasikkerhed og privatliv. Jeg har udviklet kritisk tænkning og analytiske færdigheder, som hjælper mig med at forstå teknologiens indvirkning på samfundet.

Selvom jeg stadig føler mig lidt utryg ved den omfattende dataudveksling i Danmark, har jeg lært at navigere i det digitale landskab og værdsætter de bekvemmeligheder, det medfører. Min rejse har lært mig vigtigheden af at være en kritisk bruger af teknologi frem for en passiv forbruger.

Læs min fulde beretning hos DatEthics.

Om DataEthics

DataEthics er en uafhængig tænketank baseret i Danmark med et europæisk og globalt perspektiv. Formålet er at sikre menneskelige værdier i en datadrevet verden, baseret på en europæisk lovgivningsmæssig og værdibaseret ramme. DataEthics blev skabt som reaktion på den nuværende datadrevne udvikling, hvor usynlig databehandling skaber en magtubalance og demokratiske problemer.

DataEthics aktiviteter og tilbud

  • Vidensgrundlag og netværk: Skaber et fundament for etisk datadrevet forretnings- og politiktilgang.
  • Alternative løsninger: Kortlægger og promoverer privatlivsbeskyttende teknologi og etiske dataløsninger.
  • Konferencer og repræsentation: Deltager i internationale og globale initiativer os EU og andetsteds og producerer indhold som nyhedsbreve og akademiske aktiviteter.

Redaktionens refleksioner 

Hinnerks beretning er interessant, fordi den føjer nuancer til hele forståelsen af hvad der ventes af os af digitale kompetencer her i landet. Ikke alting tænker vi over, men har taget for givet; noget er givet os igennem Danmarks mangeårige tradition for og historie med på den ene side en stærkt digital infrastruktur og på den anden side et højt 'bundniveau' inden for læring og kompetencer. 

Og så er der tydeligvis meget som driller - ikke kun den unge tysker som rejser hertil, men også rigtig mange 'almindelige' danskere af alle typer og slags. Hinnerks beretning bliver dermed vigtig til at belyse aspekter af digitale kompetencer som vi alle har brug for at tænke og tale videre om.

Danskernes Mmanglende teknologiske forståelse

Hinnerk bemærker, at selvom teknologi er en integreret del af danskernes uddannelse, har mange danskere en begrænset forståelse af de risici, der er forbundet med forskellige teknologier. Han sammenligner dette med sin egen erfaring i Tyskland, hvor han udviklede en dyb skepsis over for statslig overvågning og dataindsamling på grund af landets historie med diktaturer og masseovervågning.

Forbrugere vs. kritiske brugere

Hinnerk argumenterer for, at danskere er fremragende forbrugere af teknologi, men mange mangler en dybere forståelse af teknologien. Han mener, at en skolefag om teknologisk uddannelse alene ikke vil ændre dette. I stedet fremhæver han vigtigheden af kritisk tænkning og analytiske færdigheder, som han udviklede gennem fag som tysk, etik, historie, politik, økonomi og filosofi.

Kritisk tænkning

Hinnerk understreger, at for at forstå de potentielle og risici ved nye teknologier, er det ikke nødvendigt at forstå, hvordan en given teknologi fungerer. Det vigtigste er kritisk tænkning. Han giver eksempler på, hvordan han har anvendt kritisk tænkning til at identificere risici ved sociale medier, AI og andre teknologier.

Interdisciplinære perspektiver

Hinnerk mener, at en dybere forståelse af teknologiers indvirkning på samfundet kræver en bredere uddannelse, der fokuserer på analytiske og kritiske færdigheder. Han argumenterer for, at disse færdigheder er generelle og kan anvendes på enhver teknologisk udvikling.

Hinnerk konkluderer, at for at blive kritiske brugere af teknologi frem for passive forbrugere, er det nødvendigt at udvikle en dybere forståelse af de overordnede risici og potentialer ved forskellige teknologier. Dette kræver en styrkelse af kritisk tænkning og analytiske færdigheder, som kan hjælpe med at stille de rigtige spørgsmål og forme samfundet i forhold til teknologiske udviklinger.

EU funded project