Endnu en succesfuld omgang med Vilde Teknologier 2025

D. 28-30 august kunne folk i alle aldersgruppe gratis møde de nyeste robot- og AI teknologier, samt menneskerne der arbejder med det til dagligt på teknisk såvel som ledelses plan.

Mennesker danner en ring om en robot hund
Den 29.–30. august 2025 blev Vilde Teknologier afholdt på Dokk1 i Aarhus - med over 40 udstillere, prominente oplægsholdere og tusindvis af besøgende var festivalen en levende platform for at styrke digitale færdigheder og teknologiforståelse blandt borgere i alle aldre.

Fra AI til robotter: Teknologi i øjenhøjde

Festivalens første dag bød på oplæg og debatter med bl.a. Lisbeth Knudsen, David Heinemeier Hansson og Morten Løkkegaard, der satte fokus på kunstig intelligens, digital suverænitet og teknologiernes rolle i samfundet. 

Lørdag kunne man I expo-området møde techvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører, når de præsenterede deres løsninger med robotter, droner og AI og gav eksempler på, hvordan de vilde teknologier kunne løse samfundsudfordringer som klima, sundhed og uddannelse.

 

Børnefokus og teknologisk leg

For børn i alderen 10-13 startede festivalen allerede torsdag d. 28. her afholdte coding pirates workshop, hvor elever fik lov til at programmere robotter med lego spike prime programmet. Lørdag fortsatte med hands-on aktiviteter dedikeret til børn og unge, som robottegning, programmering og droneflyvning. Her blev teknologiforståelse gjort tilgængelig og sjov – i tråd med EU’s mål om at udbrede digitale færdigheder til 80 % af befolkningen inden.

Borger inddragelse

Vilde Teknologier 2025 viser, hvordan teknologi kan bringes tættere på mennesker – ikke kun som innovation, men som en demokratisk og inkluderende kraft. Festivalen understøtter EU’s vision om et digitalt samfund, hvor alle har mulighed for at deltage, lære og bidrage. For Danmark og EU er sådanne initiativer afgørende for at styrke digitale færdigheder og sikre en fremtid, hvor teknologi tjener mennesker.

Danmark ligger i top i EU, når det gælder digital infrastruktur og kompetencer, og initiativer som Vilde Teknologier bidrager til at fastholde denne position ved at engagere både borgere, virksomheder og myndigheder i den digitale omstilling.

Logo: Medfinansieret af Den Europæiske Union