Europa-Kommissionen lancerer offentlig høring om det digitale årti 2030

Europa-Kommissionen har iværksat en bred offentlig høring om politikprogrammet for det digitale årti – hvor borgere, virksomheder, offentlige myndigheder, regionale og lokale myndigheder og civilsamfundsaktører opfordres til at give feedback. Målet er at vurdere, om de digitale mål for 2030 fortsat er realistiske og relevante i et teknologisk og samfundsmæssigt landskab i hastig forandring.

Visionen for det digitale årti

Da politikprogrammet for det digitale årti blev annonceret første gang, opstillede det en ambitiøs dagsorden for Europas digitale fremtid. Et centralt mål var at sikre, at 80 % af alle voksne som minimum har grundlæggende digitale færdigheder, og øge antallet af IKT-specialister i EU til 20 mio. med en bedre kønsbalance senest i 2030. Den havde også til formål at modernisere virksomhederne og forventede, at tre fjerdedele af virksomhederne ville indføre digitale værktøjer såsom cloud computing, kunstig intelligens og big data, samtidig med at det blev sikret, at de fleste små og mellemstore virksomheder som minimum opnåede grundlæggende digital intensitet.


Billedkilde: Digital Decade - policy programme | Shaping Europe's digital future
 
Infrastruktur er et andet centralt fokusområde med mål for universel gigabit- og 5G-konnektivitet, øget halvlederproduktion, udbredelse af 10.000 klimaneutrale edge cloud nodes og tidlig kvantedatabehandlingskapacitet.  

Mål for digitalisering af offentlige tjenester vedrørende sikring af 100 % online adgang til centrale tjenester og universelle elektroniske patientjournaler.  

Målene under programmet kombinerer områder som udvikling af færdigheder, konkurrencedygtig infrastruktur, modernisering af virksomheder og digitale offentlige tjenester, som alle er i overensstemmelse med Europas bredere mål om inklusion, konkurrenceevne og teknologisk suverænitet.

Fremskridt og udfordringer

Ifølge rapporten om status over det digitale årti 2025 har fremskridtene været håndgribelige, men er fortsat utilstrækkelige. Kun 55,6 % af europæerne har grundlæggende digitale færdigheder, og IKT-arbejdsstyrken tæller ca. 10 mio. specialister, hvilket er langt under 2030-målet. Der er fortsat kønsskævheder. Udrulningen af fiber-, 5G-, cloud- og edgecomputinginfrastruktur er langsommere end forventet, mens virksomhederne indfører digitale teknologier i et tempo, der risikerer at sakke bagud i forhold til programmets ambitioner. Digitaliseringen af offentlige tjenester er skredet frem, men er fortsat afhængig af teknologileverandører fra lande uden for EU, hvilket giver anledning til bekymring med hensyn til suverænitet og langsigtet modstandsdygtighed. Disse mangler understreger betydningen af den igangværende høring for at revurdere prioriteterne og tilpasse politikkerne til det nuværende digitale miljø.

Konsultationens fokus

Revisionen omfatter to undersøgelser:

• Undersøgelse for industrien, civilsamfundet, ngo'er og nationale myndigheder
• Undersøgelse for regioner og byer

Undersøgelserne søger input om prioriterede områder, potentielle risici, nye muligheder, hindringer for fremskridt og relevansen af de oprindelige 2030-mål. Desuden har Kommissionen iværksat en generel indkaldelse af feedback, som giver alle mulighed for at bidrage. Den indsamlede feedback vil danne grundlag for en formel gennemgang af politikken, og der forventes henstillinger i 2026.

Dit perspektiv er vigtigt

Efterhånden som 2030 nærmer sig, udgør revisionen et afgørende øjeblik for Europas digitale kurs. Ajourføring af strategier, investering i færdigheder og infrastruktur og fremme af inklusive, innovative og modstandsdygtige digitale økosystemer vil være afgørende. Høringen giver interessenter på tværs af uddannelse, beskæftigelse og engagement i lokalsamfundet mulighed for at bidrage til at forme en digital fremtid, der er effektiv, retfærdig og tilgængelig for alle europæere.

Få adgang til høringen og tilkendegiv din mening her!