Status over det digitale årti 2026
Om end der er sket digitale fremskridt i EU fra DESI 2022 til 2026 (Digital Economy and Society Index), fremgår det også at uden en hurtig indsats risikerer EU at gå glip af målet om 20 mio. IKT-eksperter.
Den 17. juni 2026 offentliggjorde Europa-Kommissionen 2026-udgaven af rapporten og pakken om status over det digitale årti. Ifølge rapporten fra 2026 gør Europa fremskridt med hensyn til den digitale omstilling af sine tjenester, industrier og samfund – med grundlæggende hjørnesten i digitaliseringen på plads. Der er dog behov for en større indsats for at lukke huller i gennemførelsen, idet aspekter som skala, hastighed og overordnet koordinering kræver mere opmærksomhed. Der er fortsat betydelige mangler, navnlig inden for grundlæggende teknologier, databehandlingskapacitet, cybersikkerhed, udbredelse af avancerede digitale teknologier og digitale færdigheder og opskaleringskapacitet.
De dage, hvor den digitale omstilling kun blev nævnt i forbindelse med innovations- og produktivitetsgevinster, er for længst forbi – i 2026 synes den i stigende grad at være knyttet til spørgsmål om modstandsdygtighed, sikkerhed og demokrati samt til centrale EU-værdier. I rapporten om status over det digitale årti 2026 foreslås det, at håndteringen af disse udfordringer vil afhænge af, om en i sagens natur menneskecentreret digital omstillingsproces lykkes, og en proces, der understøtter centrale aspekter vedrørende Unionens konkurrenceevne, modstandsdygtighed og sikkerhed. Alle veje synes at føre til en overordnet ambition om at styrke Europas teknologiske suverænitet - og undgå, at dette sker på bekostning af de vigtigste katalysatorer, mennesker.
Samtidig har kun 60 % af europæerne grundlæggende digitale færdigheder. Med det nuværende udviklingstempo forventes dette tal i 2030 kun at stige til 68 %. Lavere satser omfatter ældre, personer med en lavere socioøkonomisk baggrund og personer i landdistrikterne – hvor aspekter som digital udstødelse er mest fremtrædende. Men hvad er de forskellige udfordringer i forbindelse med opnåelse af grundlæggende digitale færdigheder?
En første strukturel udfordring vedrører de eksisterende systemers begrænsede rækkevidde og deres manglende evne til at nå ud til sårbare grupper. De nuværende måder at levere uddannelse på når ikke ud til dem, der har størst behov - og denne dimension er særlig stærk, hvis vi ser på andelen af videregående uddannelser. For det andet synes investeringer i digitale færdigheder at være koncentreret omkring formel uddannelse og generel digital inklusion, men det lykkes ikke at inddrage grupper, der er vanskelige at nå. For det tredje gør den hurtige udvikling af digitale teknologier målene lidt forældede. Det nuværende mål på 80 % blev fastsat i en før-AI-æra, og selv om emnet AI-færdigheder har vundet indpas, er fremskridtene fortsat begrænsede. Dette skaber en risiko for, at selv opfyldelsen af målet måske ikke skaber det kompetenceniveau, der kræves i praksis senest i 2030.
I 2025 nåede EU kun halvvejs 2030-målet med 10,5 mio. IKT-eksperter i beskæftigelse. Dette skal ses på baggrund af et miljø i hastig forandring, der medfører en revolution i kvalifikationsbehovene. Hvorfor er dette tilfældet?
Flere strukturelle faktorer, der er knyttet til EU's kapacitet til at styrke sin IKT-arbejdsstyrke i det tempo, der er fastsat i det digitale årti, spiller en rolle her. For det første producerer Europa ikke nok kandidater inden for IKT, hvilket fører til yderligere flaskehalse på arbejdsmarkedet. I 2023 var kun 2,7 ud af hver 1 000 unge færdiguddannede inden for IKT. Til sammenligning lå dette tal i USA på 3,7 og i Storbritannien på 4,6. Dette fortæller os, at denne kvalifikationskløft ikke kan afhjælpes ved opkvalificering og omskoling alene. I stedet er der behov for målrettede investeringer i uddannelsessystemerne, fra en tidlig alder og hele vejen til videregående uddannelse, for at afhjælpe denne mangel.
For det andet er der et gigantisk misforhold mellem de færdigheder, som arbejdsmarkedet har brug for og aktivt opsøger, og de færdigheder, der er til rådighed i den nuværende arbejdsstyrke. AI, cloud og data har udviklet sig så hurtigt, at de effektivt har gjort uddannelsesinstitutioner ude af stand til at holde trir og har overhalet uddannelsesplanernes kapacitet til at følge dem. Sælgerspecifikke certificeringer komplicerer dette billede yderligere og mindsker den generelle fleksibilitet på arbejdsmarkedet.
For det tredje er den kønsmæssige ubalance inden for teknologi stadig mere end udtalt, og fremskridtene på dette område er fortsat begrænsede. Denne tendens kan observeres på tværs af uddannelses- og karriereforløbet - fra færre piger, der er interesseret i STEM, til færre unge kvinder, der går ind i STEM-faget, og færre kvinder, der går ind i tech-karrierer. Derfor udgør den nylige lancering af strategiplanen for STEM-uddannelse i marts 2025 det hårdt tiltrængte grundlag for at forankre STEM som en prioritet i EU's uddannelses- og færdighedspolitikker og udgør en politisk og finansieringsmæssig ramme for fremme af kvaliteten af STEM-uddannelse og -deltagelse i disse sektorer.
Sidst, men ikke mindst, har efterspørgslen efter højtudviklede IT-færdigheder overhalet IKT-sektorens kompetenceområder. Med den øgede udbredelse af kunstig intelligens på tværs af stort set alle nøglesektorer (sundhedspleje, fremstilling, logistik, offentlig forvaltning osv.) overstiger kvalifikationsbehovene nu arbejdsstyrkens nuværende prognoser. Pilotprojektet vedrørende European Legal Gateway Office i Indien, der blev lanceret i februar 2026, er et skridt i den rigtige retning og anerkender behovet for, at EU tiltrækker globale talenter.
De dage, hvor den digitale omstilling kun blev nævnt i forbindelse med innovations- og produktivitetsgevinster, er for længst forbi – i 2026 synes den i stigende grad at være knyttet til spørgsmål om modstandsdygtighed, sikkerhed og demokrati samt til centrale EU-værdier. I rapporten om status over det digitale årti 2026 foreslås det, at håndteringen af disse udfordringer vil afhænge af, om en i sagens natur menneskecentreret digital omstillingsproces lykkes, og en proces, der understøtter centrale aspekter vedrørende Unionens konkurrenceevne, modstandsdygtighed og sikkerhed. Alle veje synes at føre til en overordnet ambition om at styrke Europas teknologiske suverænitet - og undgå, at dette sker på bekostning af de vigtigste katalysatorer, mennesker.
Kortlægning af EU's fremskridt i 2025: På trods af håndgribelige fremskridt er der stadig huller
I stedet for blot at gøre status over de seneste tendenser går rapporten om status over det digitale årti 2026 et skridt videre og dykker ned i de strukturelle faktorer, der driver eller hæmmer europæiske digitale resultater, reformer og investeringer. En konklusion, der giver genlyd i hele rapporten, kaster en skygge over de fremskridt, der er gjort i de seneste år: På trods af en række håndgribelige fremskridt, der har fundet sted siden 2022, er det nuværende udviklingstempo fortsat utilstrækkeligt til at bringe EU tættere på målene for det digitale årti og undlader at tackle de udfordringer, som den digitale tidsalder har medført.
Færdighedsfokuserede områder i rapporten om status over det digitale årti 2026: Hvordan udfylder vi huller?
I rapporten om status over det digitale årti 2026 udpeges tre overvejende færdighedsfokuserede områder, hvor der er behov for en særlig presserende indsats for at lukke eksisterende huller:1) Digitale færdigheder
Målet for EU's digitale årti 2030 er at nå ud til 80 % af EU-borgerne med grundlæggende digitale færdigheder og 20 mio. IKT-specialister i beskæftigelse. I 2026 har over 60 % af europæerne grundlæggende digitale færdigheder og grundlæggende teknisk viden. Andelen af IKT-specialister er imidlertid betydeligt lavere – i 2025 udgjorde IKT-specialister 5 % af den samlede arbejdsstyrke (halvdelen af målet på 10 % i den strategiske kommunikation). Kvinder er fortsat betydeligt underrepræsenteret på it-området og tegner sig for mindre end 20 % af IKT-eksperterne.2) Teknologiudbredelse og -anvendelse i virksomheder
En femtedel af de europæiske virksomheder har med succes anvendt kunstig intelligens i operationelle processer. Indførelsen af kunstig intelligens i sig selv er eksploderet i forhold til det foregående år og steg med 48 % i 2025. Næsten halvdelen af virksomhederne (46,5 %) bruger cloud computing, og næsten 40 % arbejder med data. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er rygraden i den europæiske økonomi og repræsenterer næsten alle virksomheder i Europa. Alligevel kæmper de fortsat med hindringer i forbindelse med færdigheder, ressourcer, adgang og infrastruktur på trods af forbedrede niveauer af digital modenhed på tværs af små virksomheder, der er observeret i rapporten.3) Samfundsmæssige udfordringer i skæringspunktet mellem digital teknologi og sociale behov.
Med den øgede digitalisering følger stigende samfundsmæssige risici. Aspekter som beskyttelse af sårbare grupper og navnlig børn (et bekymrende aspekt for over 90 %), onlinemanipulation, desinformation og misrepræsenteret skadeligt AI-genereret indhold (87 %) bekymrer de fleste europæiske borgere. Næsten alle europæere (80 %) mener, at kunstig intelligens bør reguleres med forsigtighed.Hvor tæt er Europa på EU's mål for det digitale årti? Fremskridtene med hensyn til færdigheder er fortsat fragmenterede
Siden 2022 har kommunikationen om det digitale årtis politiker fungeret som en strategisk forvaltningsmekanisme, der udstikker en konkret kurs for at gøre det næste årti mere digitalt, menneskecentreret og i overensstemmelse med EU's kerneværdier. Politikprogrammet for det digitale årti kombinerer fælles målsætninger og mål med en allround overvågningscyklus og strømliner EU-medlemsstaternes inddragelse gennem de nationale strategiske køreplaner for det digitale årti (nationale køreplaner) og koordinering på EU-plan med medlemsstaterne gennem rådet for det digitale årti.
Som det fremgår af figur 1 nedenfor, er fremskridt både målbare og håndgribelige på mange områder. Men centrale aspekter, herunder dem, der vedrører udvikling af færdigheder, halter bagefter.
Et eksempel herpå er status for IKT-eksperter på beskæftigelsesområdet, hvor fremskridtene synes at være stagnerende. Fremskridtene med hensyn til at udstyre EU's befolkning med grundlæggende digitale færdigheder halter også bagefter 2030-målet. Inden for digitale offentlige tjenester viser ujævne fremskridt, at tjenesterne for både borgere og virksomheder når op på lige omkring 90 % af målet senest i 2030.
Dimensionsfærdigheder: Udfordringer forud for 2030-målene
Den digitale omstilling, der er beskrevet i politikken for det digitale årti, sætter mennesket i centrum for den teknologiske omstilling. I den forbindelse ser rapporten på digitale færdigheder som både et "suverænitetsaktiv" og en "vedtagelsesfaktor" – og EU's mangel på både grundlæggende færdigheder og IKT-specialister er fortsat en akut dimension.
Grundlæggende digitale færdigheder: Målet er nået, men syv år senere.
På trods af betydelige nationale investeringstilsagn er EU stadig ikke på rette spor med hensyn til at nå 2030-målet for grundlæggende digitale færdigheder (80 % af befolkningen), som i øjeblikket forventes at blive nået i 2037. F.eks. beløber de forpligtelser, der er indgået i henhold til de nationale køreplaner for det digitale årti, sig til næsten 300 mia. EUR, herunder 205,9 mia. EUR fra offentlige budgetter – lidt over 1 % af EU-27's BNP.
Samtidig har kun 60 % af europæerne grundlæggende digitale færdigheder. Med det nuværende udviklingstempo forventes dette tal i 2030 kun at stige til 68 %. Lavere satser omfatter ældre, personer med en lavere socioøkonomisk baggrund og personer i landdistrikterne – hvor aspekter som digital udstødelse er mest fremtrædende. Men hvad er de forskellige udfordringer i forbindelse med opnåelse af grundlæggende digitale færdigheder?
En første strukturel udfordring vedrører de eksisterende systemers begrænsede rækkevidde og deres manglende evne til at nå ud til sårbare grupper. De nuværende måder at levere uddannelse på når ikke ud til dem, der har størst behov - og denne dimension er særlig stærk, hvis vi ser på andelen af videregående uddannelser. For det andet synes investeringer i digitale færdigheder at være koncentreret omkring formel uddannelse og generel digital inklusion, men det lykkes ikke at inddrage grupper, der er vanskelige at nå. For det tredje gør den hurtige udvikling af digitale teknologier målene lidt forældede. Det nuværende mål på 80 % blev fastsat i en før-AI-æra, og selv om emnet AI-færdigheder har vundet indpas, er fremskridtene fortsat begrænsede. Dette skaber en risiko for, at selv opfyldelsen af målet måske ikke skaber det kompetenceniveau, der kræves i praksis senest i 2030.
Forholdet mellem IKT-eksperter: Når manglen bliver en strategisk ulempe
Der er behov for en hurtig indsats for at slå bro over markante, store huller i IKT-beskæftigelsen, som er store forud for målene for det digitale årti. Nye og hurtigt fremadskridende teknologier såsom kunstig intelligens, højtydende databehandling eller big data kan være nøglen til at løse mange samfundsmæssige udfordringer – men udnyttelse af deres fordele kræver en kvalificeret arbejdsstyrke med den rette blanding af tekniske og bløde færdigheder – som generelt mangler på europæisk jord.
I 2025 nåede EU kun halvvejs 2030-målet med 10,5 mio. IKT-eksperter i beskæftigelse. Dette skal ses på baggrund af et miljø i hastig forandring, der medfører en revolution i kvalifikationsbehovene. Hvorfor er dette tilfældet?
Flere strukturelle faktorer, der er knyttet til EU's kapacitet til at styrke sin IKT-arbejdsstyrke i det tempo, der er fastsat i det digitale årti, spiller en rolle her. For det første producerer Europa ikke nok kandidater inden for IKT, hvilket fører til yderligere flaskehalse på arbejdsmarkedet. I 2023 var kun 2,7 ud af hver 1 000 unge færdiguddannede inden for IKT. Til sammenligning lå dette tal i USA på 3,7 og i Storbritannien på 4,6. Dette fortæller os, at denne kvalifikationskløft ikke kan afhjælpes ved opkvalificering og omskoling alene. I stedet er der behov for målrettede investeringer i uddannelsessystemerne, fra en tidlig alder og hele vejen til videregående uddannelse, for at afhjælpe denne mangel.
For det andet er der et gigantisk misforhold mellem de færdigheder, som arbejdsmarkedet har brug for og aktivt opsøger, og de færdigheder, der er til rådighed i den nuværende arbejdsstyrke. AI, cloud og data har udviklet sig så hurtigt, at de effektivt har gjort uddannelsesinstitutioner ude af stand til at holde trir og har overhalet uddannelsesplanernes kapacitet til at følge dem. Sælgerspecifikke certificeringer komplicerer dette billede yderligere og mindsker den generelle fleksibilitet på arbejdsmarkedet.
For det tredje er den kønsmæssige ubalance inden for teknologi stadig mere end udtalt, og fremskridtene på dette område er fortsat begrænsede. Denne tendens kan observeres på tværs af uddannelses- og karriereforløbet - fra færre piger, der er interesseret i STEM, til færre unge kvinder, der går ind i STEM-faget, og færre kvinder, der går ind i tech-karrierer. Derfor udgør den nylige lancering af strategiplanen for STEM-uddannelse i marts 2025 det hårdt tiltrængte grundlag for at forankre STEM som en prioritet i EU's uddannelses- og færdighedspolitikker og udgør en politisk og finansieringsmæssig ramme for fremme af kvaliteten af STEM-uddannelse og -deltagelse i disse sektorer.
Sidst, men ikke mindst, har efterspørgslen efter højtudviklede IT-færdigheder overhalet IKT-sektorens kompetenceområder. Med den øgede udbredelse af kunstig intelligens på tværs af stort set alle nøglesektorer (sundhedspleje, fremstilling, logistik, offentlig forvaltning osv.) overstiger kvalifikationsbehovene nu arbejdsstyrkens nuværende prognoser. Pilotprojektet vedrørende European Legal Gateway Office i Indien, der blev lanceret i februar 2026, er et skridt i den rigtige retning og anerkender behovet for, at EU tiltrækker globale talenter.
Yderligere læsning
Pakken om status over det digitale årti 2026 blev offentliggjort af Europa-Kommissionen den 17. juni 2026. Dette omfatter rapporten om status over det digitale årti 2026: Afhjælpning af strukturelle mangler og mobilisering af investeringer for 2030 og derefter, bilag og landesider. Et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med anbefalinger og EU-analyser på højt plan udgør også en del af pakken.
