Er du ansat efter en HK-overenskomst i staten? Så har du mulighed for at få støtte til at udvikle dine kompetencer inden for AI!
D. 11. november åbner HK Stat-særpulje, her kan du søge om støtte til at udvikle dine kompetencer inden for AI med kurser, uddannelser og andre aktiviteter.
De statslige overenskomstparter giver dig nu mulighed for at søge om støtte til at udvikle dine kompetencer inden for AI. Hensigten er at bidrage til den enkelte medarbejders udvikling, styrke arbejdspladsernes processer og opgaveløsning samt at udforske teknologiens mange muligheder
HK Stat-særpulje til kunstig intelligens åbner d. 11. november kl. 10.00 og modtager ledergodkendte ansøgninger frem til d. 17. november kl. 17.00. Der må indsendes 1 ansøgning pr. ansøger i åbningsperioden.
Retningslinjer for HK Stat-særpulje til AI:
- Du kan søge støtte til aktiviteter, kurser og uddannelser inden for AI (kunstig intelligens).
- Retningslinjerne for AI-særpuljen er de samme som for den almindelige HK Stat-pulje.
- Hvis der er tale om en ansøgning til en abonnementsadgang til en kursusportal, skal det specifikke navn på kurset/modulet udfyldes i ansøgningen under ”Navn på aktivitet”.
- Det er ikke muligt at søge støtte til en licens (fx til ChatGPT eller Copilot)
- Fondens generelle regler gælder også for AI-særpuljen.
- Et tilsagn i særpuljen vil tælle med i ansøgers årlige beløbsgrænse på 25.000 kr.
Baggrunden for den særlige indsats
AI vil de kommende år påvirke arbejdsmarkedet i et endnu ukendt omfang. Overenskomstparterne bag fondspuljen har en fælles ambition om at støtte statslige arbejdspladser og medarbejdere i at udvikle deres kompetencer inden for AI.
Hensigten er at bidrage til den enkelte medarbejders udvikling, styrke arbejdspladsernes processer og opgaveløsning samt at udforske teknologiens mange muligheder. Den særlige indsats kan give parterne en bedre indsigt i AI-kompetencebehov på de statslige arbejdspladser.