Elements of AI: Et gratis onlinekursus
Er du i tvivl om, hvordan kunstig intelligens kan påvirke dit job eller dit liv? Vil du vide mere om, hvad kunstig intelligens egentlig betyder – og hvordan den skabes? Elements of AI kan hjælpe dig godt på vej!
Elements of AI er en række gratis onlinekurser oprindeligt skabt af MinnaLearn og Helsinki Universitet. Målet er at tilskynde så bred en gruppe af mennesker som muligt til at lære, hvad kunstig intelligens er, hvad kunstig intelligens kan (og ikke kan) bruges til, hvordan den påvirker vores liv og hvordan man kommer i gang med at opbygge AI-metoder. Fra Finland har kurserne fået lov til at 'sprede' sig til andre europæiske lande, ikke mindst fordi den finske regering under sit EU-formandskab i 2019 besluttede at dele kurserne med resten af EU.
Således er det som startede i det finske universitetsmiljø blevet til en hel europæisk familie af tilbud: Over 1 million studerende har tilmeldt sig. Kurset har vundet udbredelse i hele verden med kandidater fra over 170 lande. Omkring 40 % af kursusdeltagerne er kvinder, hvilket er mere end det dobbelte af gennemsnittet for kurser inden for datalogi.
I sit afsæt kombinerer kurserne teori med praktiske øvelser, og de kan gennemføres i dit eget tempo - der kræves intet kendskab til programmering eller kompliceret matematik.
Det første kursus du vil møde, består af seks kapitler, der hver især har fokus på forskellige aspekter indenfor AI, herunder:
- Hvad er AI?
- AI problemløsning
- AI i praksis
- Machine Learning
- Neurale netværk
- Implikationer.
Læs mere om Elements of AI og prøv kræfter med AI kurserne!
Om parterne bag Elements of AI
Københavns Universitet: Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning har Københavns Universitets forskere og studerende siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Universitetet har med cirka 5.000 forskere og 37.500 studerende et internationalt forsknings- og studiemiljø og ligger højt placeret på de toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter.
Dansk Industri: Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. DI repræsenterer over 18.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. DI varetager medlemmernes arbejdsgiver- og politiske interesser - både lokalt og globalt ved hjælp af hundredvis af aktive medlemmers opbakning og engagement.
DareDisrupt: DareDisrupt er en nordisk tænketank og konsulenthus. Vores mission er at skabe veje til en bæredygtig fremtid. Vi arbejder med forandring i mødet mellem teknologi og mennesker. Vi rådgiver virksomheder om digital transformation, vi underviser i teknologisk intuition og vi holder foredrag om fremtiden.
Uni-white: Helsinki Universitet er den ældste og største uddannelsesinstitution i Finland. Universitetet har via videnskaben ydet et bidrag til samfundet, uddannelsesverdenen og velfærden siden 1640.
Minna Learn: MinnaLearn is an online learning company that aims to educate 1% of the world’s population for the future of work. From AI to entrepreneurship to agile methods, our educational tools guide nations, citizens, companies, and employees towards a more equitable, skilled, and enjoyable future. Find your next course here!